Cyberangreb på biler er steget med 225 procent: Sådan forbliver du sikker
Elektrificeringen af verdenssamfundene er i rivende udvikling. Flere og flere elementer i hverdagen drives nu i højere grad af elektricitet og batterier fremfor energi baseret på fossile brændstoffer. Også bilbranchen er i gang med at tilpasse sig den grønne omstilling og de globale klimamål. Udfasningen af diesel- og benzindrevne biler er godt i gang og markedshandlen med elbiler bugner. Men med integreringen af eldrevne biler er der dukket et nyt og måske et lidt uventet problem op: cyberangreb. De eldrevne biler er i høj grad styret af teknologi, som kan hackes af cyberkriminelle. Vi ser på problemstillingen i denne artikel, og vi belyser, hvordan din eldrevne bil kan forblive bedre beskyttet mod cyberangreb.
Eksplosion i cyberstyrede angreb på biler indenfor de seneste tre år
På verdensplan er cyberangreb mod eldrevne biler steget med 225 procent i de seneste tre år. Måske tænker de fleste, at der ikke er forbundet nogen synderlig stor risiko ved dette, men et cyberangreb på din bil kan have vidtrækkende konsekvenser. Indenfor overskuelig tid er mange af den vestlige verdens biler forbundet til internettet, og når der først er adgang til bilen, så er der på den måde også pludselig adgang til mange flere ting. Det kan være hele alt lige fra data vedrørende motoren, til bilens låsesystem, eller til hele bilens infotainment system.
Med mere og mere personlige data forbundet mellem din bil og dig vil cyberkriminelle måske endda kunne stjæle mere personfølsomme ting end blot din bil i fremtiden. Derfor er cybersikkerhed en stigende nødvendighed nu og i fremtiden. Især fordi elbils-salget boomer, og fordi det på ingen måde ser ud til at vende på noget tidspunkt i fremtiden.
Større cybersikkerhed skal indtænkes i den fremtidige elbilsproduktion
Der er ingen tvivl om, at den største hurdle ligger hos bilproducenterne. Problemet med cyberkriminalitet er kommet lidt bag på fabrikanterne, måske især fordi hele elbilsbranchen stadig er forholdsvis spæd set i forhold til den mere traditionelle bilbranche. Der er derfor allerede nu indtænkt stærkere og mere avancerede sikkerhedssystemer i de kommende modeller på markedet. Men før det bliver en realitet, er der dog stadig ting, du selv kan gøre for sikre din elbil bedre.
Beskyt din bil med flere forskellige tiltag her og nu
En af de vigtigste ting, du bør gøre, er at opdatere din bils softwaresystem når som helst, det er muligt. Ligesom en computer eller en telefon, har en elbil også brug for opdateringer. I de løbende opdateringer har fabrikanten skabt nye sikkerhedstiltag og udbedret fejl, således at din bils softwaresystem altid bliver en tand stærkere efter hver opdatering. Du kan også vælge at beskytte dine smart-enheder med en VPN. Man kan prøve en VPN gratis selv, eller installere en på sin router, hvis man, udover en smart car, også vil sikre sit smart home. En sidste og vigtig ting er også at afstå fra at downloade eller installere uofficielle applikationer og lignende i sin elbil. Hold dig udelukkende til officielle produkter for at undgå at give de cyberkriminelle en bagindgang til din bils system.