Le Mans 2020 udsat på grund af coronavirus

I en pressemeddelelse har Automobile Club de l’Ouest meldt ud, at de har besluttet at udsætte dette år 24-timers Le Mans. Det er en beslutning, der træffes på ‘baggrund af den ændrede sundhedssituation ift. coronavirussen, samt de seneste retningslinjer fra regeringen.’

Endvidere fortsætter de med følgende:

“Restriktioner er trådt i kraft i såvel Frankring som flere andre lande verden over. Det er gjort for at bremse spredningen af coronavirus. Som konsekvens heraf, har arrangøren Automobile Club de l’Ouestrundt sammen med FIA (Federation Internationale Automobile) og WEC (World Endurance Championship) valgt at udsætte Le Mans. Løbet var oprindeligt planlagt til d. 13-14. juni 2020.”

Det er lang tid siden, at løbet sidste gang blev udskudt. Vi skal faktisk helt tilbage til 1968, hvor det blev kørt i september. Her var det forårsaget af protester, strejker og civile uroligheder i Frankrig henover sommeren.

Det er den bedste løsning

Pierre Fillon, præsident for Automobile Club de l’Oues, har udtalt følgende:

“Udsættelsen af Le Mans fra de oprindelige datoer i juni, er den bedste løsning og den mest passende vej fremad under de nuværende omstændigheder.

Først og fremmest ønsker jeg at opfordre alle til at undgå at sætte sig selv, sin kære eller andre i fare. Det vigtigste er at begrænse spredningen af virussen. Vores tanker går ud til det medicinske personale, der arbejder hårdt for os alle.”

Han fortsætter desuden med følgende:

“Udskydelsen af Le Mans medfører, at der foretages ændringer i WEC- og ELMS-kalenderen. Vi vil snart melde ud med den nye datoer. Vi går ikke på kompromis med sikkerheden og kvaliteten af vores begivenheder. Konkurrenter, sponsorer, fans, medier, medicinsk service og arrangører – det er nu, at vi skal stå sammen. Mere end nogensinde før.”

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.