Milepæl: Tesla har bygget en million biler
Den amerikanske producenter af elbiler, Tesla, har rundet en stor milepæl. For 12 år siden lancerede de deres første elbil. Det var en lille åben elbil, der fik navnet Roadset, og var baseret på en Lotus.
Siden dengang er der sket rigtig meget. 12 år senere kan de nemlig fejre en stor milepæl. De har nemlig bygget en million biler, siden producenten så dagens lys.
Det har Elon Musk oplyst i et opslag på Twitter, hvor han skriver følgende: ‘Tillykke til Tesla-holdet med at have bygget vores bil nr. 1.000.000.’
Bil nr. en million var en Model Y
Bil nr. en million, der blev bygget af Tesla, var en Tesla Model Y. Det er ikke en model, som alle er bekendt med, men er producentens nye SUV, der størrelsesmæssigt befinder sig et trin under den populære Model X.
Som angivet herover, var deres første model baseret på en Lotus Elise, som de kaldte Roadster. Herefter lancerede de første udgave af Model S i 2012, som viste sig at blive en stor succes for dem.
I dag består deres sortiment af modellerne S, 3, X og Y. De har tidligere fremvist planer om produktion af både en Cybetruck og en ny Roadster, men de er endnu ikke på markedet.
Skruer op for produktionshastigheden
Det har taget Tesla omtrent et årti at bygge en million elbiler. Der er dog god grund til at tro, at det ikke tager dem lige så lang tid at producere eksemplar nummer to millioner.
En tand uden for Berlin er Tesla i færd med at opføre en ny mega-fabrik, hvor de eftersigende skal kunne producere op mod 500.000 nye elbiler hvert år.
Det er planen, at de skal sætte gang i produktionen på den nye Berlin-baserede fabrik i løbet af 2021. Denne fabrik skal blandt andet bruges til at producere eksemplarer af Model 3 og Model Y.
Ydermere forventes det også, at den amerikanske elbilproducent vil skrue op for produktionen af elbiler på deres kinesiske fabrik. Derfor vil deres produktionshastighed blive øget markant.