Bilabonnement – Er det fremtiden?
I dag har mange muligheder, hvis man ønsker at anskaffe sig en ny bil. Man behøver ikke længere at købe den, ligesom man end ikke er begrænset til privat- og erhvervsleasing.
I løbet af de seneste år er det blevet populært lease sin bil, frem for at købe den. Mange gør dette, da man fra start til slut kender de samlede udgifter til bilen. Det giver ro i maven og et bedre overblik over økonomien.
Desuden er der heller ingen grund til bekymring i forhold til værditab på bilen. Man skal heller ikke bruge tid og kræfter på at skille sig af med bilen til sidst, da den blot skal afleveres retur til forhandleren.
Førstegangsbetalingen på privatleasingaftaler er skrumpet
De seneste år er der sket en stor udvikling i forhold til privatleasingaftalerne. Hvad der især er kommet fokus på er, at førstegangsbetalingerne er skrumpet markant ind. Derfor kan man i dag slippe afsted med at betale en lille udbetaling – i nogle tilfælde kan man endda helt undgå at betale en udbetaling ved leasing af bil.
For mange har det i mange år været en klar barriere, at det har været et krav, at der skulle betale en relativt stor udbetaling. Den løb ofte op i rigtig mange tusinde kroner, samtidig med at man skulle binde sig til en leasingkontrakt på 24 eller 36 måneder.
Ikke alle har haft muligheden for at finde pengene til den store udbetaling. Ligeledes har det også gjort det svært at gennemskue, hvad den samlede pris for kontraktens løbetid er. Desuden får mange ikke tilbageført udbetalingen, når man hæver sin leasingkontrakt før tiden.
I dag er der kommet andre muligheder på banen, der særligt henvender sig til dig, der ikke ønsker at fastlåse dig i en kontrakt på flere år. Bl.a. kan du vælge at tegne et bilabonnement, så du får din bil på abonnement, i stedet for at købe eller lease den.
Hvilke udbydere findes der af bilabonnementer?
Bilabonnementerne har ikke for alvor slået igennem på det danske marked. Derfor er antallet af udbydere også fortsat i den lave ende. Sandsynligvis vil der dog komme flere til i fremtiden, da flere danskere begynder at få øjnene op for disse abonnementer.
Herunder præsenteres du for en række af de aktører, der allerede er aktive på markedet.
Bilabonnement
Bilabonnement A/S er et selskab, der ejes og drives af Interdan A/S. De er en af landets største bilimportører. Blandt sortimentet hos Bilabonnement.dk finder du bl.a. Peugeot, Citroën, Opel og Mitsubishi.
Der er mange forskellige biler at vælge mellem, hvorfor der selvfølgelig også er forskel på, hvad det koster at få en bil på abonnement. Fx kan du køre Peugeot 208 til 2.899 kr. pr. måned inklusive service, forsikring og grøn ejerafgift. Dertil betaler du heller ikke en eneste krone i udbetaling.
Som udgangspunkt er der 1.500 km pr. måned med til alle biler. Hvis du har brug for mere, er der selvfølgelig mulighed for at tilkøbe dette.
Dribe
Dribe er et bilabonnement, der er sammensat på en lidt anden måde. Her skal du nemlig betale en fast pris for dit medlemskab, hvorefter du har adgang til bilerne. Fælles for alle biler hos Dribe er, at der er inkluderet 1.800 km pr. måned på listepriserne.
Desuden er der blot 30 dages binding pr. bil. Du kan derfor nøjes med at have hver bil i en måned, hvis dette ønskes. Det månedlige abonnement koster 499 kr. pr. måned. Det bør dog nævnes, at der er fokus på biler, der er en kende dyrere hos Dribe.
Du kan bl.a. leje en VW T-Cross til 4.999 kr. om måneden, som er en af de billigste biler på siden. Du kan dog også leje en Audi SQ5, der koster 17.499 kr. om måneden. Midt imellem de to kan du fx leje en Audi Q3 til 7.999 kr. om måneden.
Hos Dribe finder du biler fra bilmærker som VW, Audi, Skoda samt et mindre udvalg af biler fra Porsche og BMW. Bag Dribe står Semler Gruppen, der er dansk importør af Volkswagen, Audi, SEAT, ŠKODA, Porsche, Lamborghini, Bentley og Ducati.
Hvordan fungerer et bilabonnement?
Et bilabonnement er faktisk blot, hvad navnet antyder, at det er. Det er et månedligt abonnement på en bil, hvor alt er inkluderet. Desuden er de også kendetegnet ved, at der ofte er en meget kort bindingsperiode. Der er op til flere steder, hvor der er bindingsperiode på helt ned til en eller tre måneder.
Desuden er der heller ikke nogen udbetaling, der skal betales. Hos de fleste aktører skal der dog betales et depositum, der bliver tilbageført ved aflevering. Dette forudsætter dog, at der ikke er skader eller mangler på bilen, som du indestår for ved aflevering.
Du er derfor garanteret, at du får en fleksibel løsning i forhold til andre løsninger på markedet. Ikke nok med det, er det også en meget gennemsigtig løsning, da du kender til alle dine udgifter. Dertil er der også mange, der er vilde med et bilabonnement, da det er nemt at komme af med både bil og udgifter igen.
Alle udgifter er inkluderet
Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at der er mange, der vælger et bilabonnement, fordi alle udgifter til bilen er inkluderet. Det varierer lidt, hvad der er inkluderet i prisen, men i de fleste tilfælde dækker prisen både over forsikring, ejerafgift, service, vejhjælp.
Derfor skal du faktisk kun sørge for at fylde brændstof på bilen. Det er den eneste anden udgift, der er udover den månedlige betaling til abonnement. Dog varierer det fra aktør til aktør, hvad der medfølger af yderligere ydelser. Der er endda nogle aktører, der har gratis bilvask med i deres abonnement.
Hvad koster et bilabonnement?
Det er svært at give et konkret svar på, hvad det koster at tegne et bilabonnement. Der er nemlig stor forskel på det. Du kan nemlig få et bilabonnement, der koster dig helt ned til 3.000 kr. i måneden, hvor både service, ejerafgift, forsikring og selve bilen er inkluderet.
Prisen herover er dog ganske konkurrencedygtig i forhold til øvrige løsninger. Kombineret med den sikkerhed, der følger med, set i forhold til dine biludgifter, så kan et bilabonnement hurtigt vise sig at være attraktivt. Er der brug for en lidt større bil, vil prisen selvfølgelig også være tilsvarende højere.
I et sådant tilfælde skal du forvente, at priserne lyder på mellem 4.000 og 8000 kr. om måneden. Holdes dette op imod et bilkøb, er det vigtigt, at du sørger også at kigge på de mange andre ydelser, der følger med, hvis du vælger et bilabonnement. Det gør nemlig prisen endnu mere attraktiv.
Afhængigt af den valgte bilmodel, kan dette hurtigt løbe op imellem 1.000 og 2.000 kr. om måneden, hvis du selv skal ud og betale for det.
Har du brug for en bil i en kortere periode?
Der kan være flere årsager til, at du kun har brug for en bil i en kortere periode. Det kan fx være, at du kun cykler i sommerhalvåret, fordi du synes, at det er for koldt om vinteren. I et sådant tilfælde er det oplagt, at du tegner et bilabonnement, da det vil være lige sagen for dig.
Der er nemlig ikke nogen grund til, at du betaler for at have en bil stående i carporten, hvis den ikke bliver brugt. Der er mange penge at spare ved at gøre det på denne måde, da du ikke skal betale hverken forsikring, afgifter eller værditab. Derfor er et bilabonnement det helt rette valg i et sådant tilfælde.
Her kan du nemlig nøjes med at have bilen i den korte periode, hvor du faktisk har brug for den. Faktisk kan der opstå mange situationer, hvor det kan være interessant at gøre. Det kan være kolde periode, hvor cyklen ikke er din ven, eller veteranbilejere, der ikke vil køre i deres bil om vinteren.
Omvendt kan der dog også være andre behov om sommeren. Det kan være, at der skal være plads til at have hele familien med på stranden. Det kan også være, at I har i sinde at tage på en kør-selv-ferie. Hertil er det ofte en fordel at have en bil med plads til bagage, samtlige passagerer mv.
Du kan skifte bilen ud oftere
Det er selvfølgelig også en klar fordel, at det betyder, at du kan få lov til at prøve en masse biler af. Er du vild med idéen om at kunne køre i forskellige biler, skal der ikke være nogen tvivl om, at dette er noget for dig. I teorien vil du faktisk kunne skifte din hver eneste måned, hvis dette ønskes.
Du kan også veksle mellem to forskellige biler om året, så du fx har en cabriolet om sommeren eller måske en stor stationcar, så der er plads til at have hele familien med på sommerferie. Det er dog dit eget valg, og du kan selv vælge, hvor ofte du ønsker at skifte bilen ud med en ny.
Der er kort opsigelse på et bilabonnement
En anden klar fordel ved at vælge denne løsning er, at der ikke er lang opsigelses på bilen. Faktisk får du typisk en aftale med en meget kort bindingsperiode, der lyder på mellem en og tre måneder. Når bindingsperioden er udløbet, kan du blot opsige abonnementet, hvorefter du blot kan aflevere bilen kvit og frit.
Der kan dog opstå meromkostninger, når du afleverer den, men det er dog kun i tilfælde af, at du har kørt over det aftalte antal kilometer i aftalen. Dertil er der selvfølgelig også nogle regler i forhold til mangler, fejl og skader på min bil. Alt dette står dog i din aftale.
I nogle tilfælde kan du dog være ude af din aftale efter blot 24 timer. Derfor kan du hurtigt være af med de omkostninger, der er forbundet med bilen.