IAA skal fremover afholdes i München

IAA skal fremover afholdes i München

Siden 1951 har IAA, som er Europas største biludstilling, været afholdt i messehallerne ved Frankfurt. Nu er det dog slut. For når den store biludstilling afvikles i 2021, vil det i stedet være i München.

Paris og Frankfurt har i mange år delt opgaven om at afholde den store biludstilling. Mondial de l’automobile Paris har altid været afholdt i lige år, mens IAA, som også er kendt som Frankfurt Motor Show, afholdes i ulige år.

IAA havde ikke et godt år i 2019

I 2019 var IAA-udstillingen dog ikke just en succes for de tyske værter. De havde nemlig kun 550.000 besøgende, hvorimod det normale antal lyder på 900.000. Ikke nok med det, så udeblev alle japanske bilmærker.

På baggrund af dette, besluttede arrangøren, Verband der Autoindustrie (VDA), der er den tyske bilindustris fælles forbund, at der skulle findes en ny værtsby. Dette valg endte med at falde på München.

Messen fremstod umoderne

Den tyske avis Frankfurter Allgemeine har tidligere beskrevet, at VDA har haft en oplevelse af, at messen i Frankfurt ikke fremstod moderne. Derfor mente arrangørerne, at udstillingen ikke længere skulle afholdes i de store messehaller.

Desuden mente de også, at den ikke længere skulle være begrænset til et bestemt udstillingssted, men i stedet være en form for mobilitetsplatform. Det skulle give de besøgende mulighed for at opleve alle former for mobilitet.

Hildegard Müller, der er præsident i VDA, har udtalt følgende: ‘München har slået konkurrencen fra Berlin og Hamborg. De tre byer, der alle var med i finalefeltet, præsenteret alle ambitiøse og overbevisende planer for at udvikle IAAs udvikling i samarbejde med VDA.’

Relaterede artikler...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *